“Planetære grænser” er et begreb, der bruges til at undersøge, hvordan vi mennesker påvirker planeten – og hvor meget, vi kan påvirke den.
De planetære grænser er det, der i Kate Raworths doughnut-model, kaldes det miljømæssige loft.
Initiativet til at kortlægge og følge de 9 planetære grænser blev taget i 2009 af Stockholm Resilience Centre med Johan Rockström i spidsen. Siden da har forskerne arbejdet på at fastlægge, hvor meget vi påvirker planeten, og forskningen viser i dag, at 7 ud af de 9 planetære grænser overskredet.
Når vi overskrider en planetær grænse, opstår der risiko for, at miljøet ikke længere er i stand til at regulere sig selv. Det vil betyde, at jordens system forlader den stabile periode i holocæn, hvor vores menneskelige samfund har udviklet sig. Når en planetær grænse er overskredet, betyder det med andre ord, at et eller flere globale økosystemer er i risiko for at bryde sammen, og hvis det sker, vil det have uoprettelige konsekvenser for hvor og hvordan, vi kan leve på jordkloden.
Derfor bør vi indrette vores økonomi og aktiviteter i samfundet i øvrigt, så de holder sig inden for de planetære grænser.

De 9 planetære grænser:
- Klimaforandringer: Denne grænse handler om at undgå store ændringer i klimaet, som kan medføre stigende temperaturer, havniveaustigninger og ekstreme vejrforhold. Målet er altså at begrænse den globale opvarmning og mindske udledningen af drivhusgasser.
- Forsuring af havene: Havet optager kuldioxid (CO2), men når det sker i for store mængder, kan det føre til forsuring af havet, hvilket kan skade dyrelivet og organismer som koraller og muslinger.
- Kemisk forurening: Alle former for menneskeskabt forurening. Det kan f.eks. være PFAS.
- Kvælstof- og fosforbelastninger: Overskridelse af denne grænse fører til overophedning af vandmiljøet. For meget kvælstof i vandet kan resultere i algeopblomstring, iltmangel og slå vandlevende organismer ihjel. Dette har store konsekvenser for f.eks. pattedyr, der lever af fisk og lign.
- Ferksvandsmangel: Det handler om at undgå, at vi bruger mere ferskvand, end naturen kan genopfylde gennem f.eks. regn og sne. Overforbrug af ferskvand kan føre til udtørring af søer, floder og grundvand, hvilket har negative konsekvenser for natur og mennesker.
- Tab af biodiversitet: Denne grænse fokuserer på at bevare mangfoldigheden af planter og dyr på planeten. Hvis for mange arter uddør, kan det påvirke mange økosystemer og skabe stor ubalancer i naturen – ubalancer, som vil få stor betydning for menneskers levevillkår.
- Omlægning i jordbrug: Denne grænse handler om at undgå overdreven forbrug af skov, da skove er vitale for planetens sundhed og biodiversitet. Det handler også om omlægning af jord til landbrug, der ikke tager højde for biodiversitet og miljø.
- Luftforurening: Dette er grænsen for forurening af den luft, vi indånder. Skadelige stoffer i luften kan påvirke både menneskers sundhed og miljøet. Det omfatter for eksempel partikelforurening og udledning af nitrogenoxid fra f.eks. transportmidler.
- Udtyning af ozonlaget: Beskytte ozonlaget, der beskytter os mod skadelige solstråler.
